BA i psykologi og Stud. Psyk.
Jeg er på sidste del af psykologistudiet på Århus Universitet, og er tilknyttet Mette Holm psykologerne.
Derudover er jeg ansvarshavende på stud.psyk.klinikken, hvor vi tilbyder terapi til studiepris og terapien foretages af psykologistuderende sidst på uddannelsen.
Hvorfor terapi: Igennem livet støder man ofte på nogle besværlige og hårde situationer, hvor man kan have brug for at tale med en neutral, professionel person. Gennem terapi kan man opnå den indsigt og støtte som kan være afgørende for, at man kommer videre med sit liv i en positiv retning. Terapi kan således både være en hjælp til udvikling af ens person samt bearbejdning af problemer.
Sådan arbejder jeg: Terapien vil tage udgangspunkt i din unikke situation, hvor vi i fællesskab vil arbejde med at analysere hvorfor du er i din situation, samt fokusere på dine fremadrettede handlemuligheder.
Terapeutisk tilgang: Jeg er meget inspireret af eksistentialistisk psykologi og evolutionær psykologi, og tager udgangspunkt i psykodynamisk terapi, gestaltterapi og kognitiv terapi. Dine behov vil dog være afgørende for de terapeutiske redskaber, som benyttes.
Ønsker du terapi hos mig så send en mail til:
admin@studpsyk-klinikken.dk eller ring på tlf.: 32 100 222